15 og næsten 17
En mors tanker mellem stolthed og at give slip

I dag er en særlig dag: Min "lille" fylder 15 år.

Og mens vi fejrer hendes fødselsdag, indser jeg, at min ældste bliver 17 om bare et par måneder.

To teenagere, to unge kvinder i deres bedste alder, der søger efter deres egne drømme og veje.

Og mig?

Jeg er lige midt i det, med stolthed, fuld af kærlighed, men nogle gange også lidt vemodig.

Nogle gange ser jeg på jer begge og ser stadig de små piger med klare øjne, som ville spørge mig om alt og dele alt med mig. I dag er I vokset op på jeres egen måde.

I diskuterer, griner, drømmer og lever jeres egne liv, og jeg står lidt til side.

Nogle gange som lytter, nogle gange som en lynafleder, nogle gange blot som en, der sidder stille ved siden af og tænker for sig selv: Wow, I er alle ved at blive fantastiske kvinder.

Det er en smuk, men også udfordrende proces. Jeg kan mærke vores usynlige bånd strække sig.

Du træffer dine egne beslutninger oftere og oftere, og det er en god ting. Men nogle gange længes jeg efter en tid, hvor jeg stadig var den, der kunne gøre alting "rigtigt".

Tanken om, at min ældste bliver færdig med gymnasiet om tre år, og min yngste bare et år senere... ja, nogle gange gør det ondt i mit hjerte.

Fordi jeg ved: Så begynder en helt ny æra. For dig. For mig. For os.

Fra mor til ledsager

Jeg var engang den, der vidste alt, den, der trøstede, helbredte og beskyttede. I dag giver jeg slip, lytter og bærer det. Jeg er her, når du har brug for mig, men jeg lærer også at give dig din plads. Det er ikke altid let, men jeg stoler på dig. Og jeg opdager, hvem jeg er, ud over rollen som mor.

Uanset hvor stor du bliver, uanset hvilke veje du tager: I er og vil altid være mine piger. Jeg elsker vores kaos, vores indre jokes, vores øjeblikke, hvor vi bare er os. Og jeg elsker at se, hvor stærke I bliver, fordi jeg ved, at en del af jeres styrke kommer fra min kærlighed.

Til alle mødre

Måske kender du også den følelse, fanget mellem latter og at give slip. Mellem stolthed og et strejf af vemod. Det er okay at have det sådan. Vi kan være stolte af os selv, ikke kun af vores børn, men også af den måde, vi vejleder dem på.

I dag, på denne særlige fødselsdag, er jeg simpelthen taknemmelig. For jer to. For alt, hvad der har været. For alt, hvad der skal komme.